torsdag den 6. juni 2013

Så fik jeg det nyeste medlem af familien færdig, mød aben Albert!
Han er en anelse tidskrævende med alle de fingre og tæer men jeg er godt tilfreds med resultatet - en sød og fræk abe.
Fandt et fantastisk mønster på nettet for nogle måneder siden, Diagonales.
Et tilsvarende mønster findes faktisk også på Ravalry, Free SmoothFox's Diagonal Box Stitch Square 6x6.
Jeg kastede mig straks over at hækle et tæppe af diverse turkise rester.


Jeg er så vild med at hækle dette mønster, at jeg begyndte at hækle små håndklæder. Det ser flot ud men det er nemt at have med alle vegne og det kræver ikke den store koncentration.

onsdag den 5. juni 2013

De små strikkede trøjer som flere af mine dyr har på, er ret nemme at strikke. Jeg er ikke så god til at udforme en strikkeopskrift, så har besluttet at det skal være gratis - så værsgo
Trøjen passer til alle dyrene, som er mellem 25 og 35 cm store.


Materialer til trøjen:
½ nøgle bomuldsgarn nr 8.
strikke pinde nr. 3
1 knap

Trøjen strikkes oppefra og ned. Fra 4 pind sættes en tråd eller anden markør (M) til at holde styr på hvor udtagningerne skal være.
Opdelingen svarer til forstyk-ærme-ryg-ærme-forstyk, 4 m (M), 8 m (M), 8 m (M), 8 m (M), 4 m.
Slå 32 m op på pind nr. 3
1 p: ret
2 p: Strik 2 ret, luk 2 masker til kmaphul, 28 ret
3 p: Strik 28 ret, slå 2 masker op, 2 ret
4 p: Strik ret.
5 p: Strik 3 r, slå om, 1 vr (M), 1 vr, slå om, 6 vr, slå om, 1 vr (M), 1 vr, slå om, 6 vr, slå
om, 1 vr (M), 1 vr, slå om, 6 vr, slå om, 1 vr (M), 1 vr, slå om, 3 r.
6 p: Strik 3 ret, 1 drejet ret, 1 ret (M) 1 ret, 1 drejet ret, 6 ret, 1 drejet ret, 1 ret (M) 1 ret, 1 drejet ret,
6 ret, 1 drejet ret, 1 ret (M) 1 ret, 1 drejet ret, 6 ret, 1 drejet ret, 1 ret (M) 1 ret, 1 drejet ret, 3 ret.
7 p: Strik 3 r, 1 vr, slå om, 1 vr (M), 1 vr, slå om, 8 vr, slå om, 1 vr (M), 1 vr, slå om, 8 vr, slå
om, 1 vr (M), 1 vr, slå om, 8 vr, slå om, 1 vr (M), 1 vr, slå om, 1 vr, 3 r.
8 p: Strik 3 ret, 1 ret, 1 drejet ret, 1 ret (M) 1 ret, 1 drejet ret, 8 ret, 1 drejet ret, 1 ret (M) 1 ret,
1 drejet ret, 8 ret, 1 drejet ret, 1 ret (M) 1 ret, 1 drejet ret, 8 ret, 1 drejet ret, 1 ret (M) 1 ret, 1
drejet ret, 1 ret, 3 ret
Gentag pind 7 og 8, hvor antallet af masker før og efter udtagningerne forøges til du har
13 m (M), 26 m (M), 26 m (M), 26 m (M), 13 m.

Nu strikkes hver del for sig.
Første forstykke:
1 p: 3 ret, 9 vr, slå om, 1 vr – vend
2 p: 1 ret, 1 drejet ret, 12 ret.
3 p: 3 ret, 11 vr
4 p: 14 ret
5 p: 3 ret, 11 vr
6 p: 14 ret
Nu stikkes 4 pinde retstrikning og herefter lukkes af.

Ærme:
1 p: 1 vr, slå om, 24 vr, slå om, 1 vr
2 p: 1 ret, 1 drejet ret, 24 ret, 1 drejet ret, 1 ret
3 p : 28 vr
4 p: 28 ret
5 p : 28 vr
6 p: 28 ret
Nu stikkes 4 pinde retstrikning og herefter lukkes af.
(til frøen strikkes 8 pinde retstrikning)

Ryggen og det sidste ærme strikkes på samme måde.

Andet forstykke:
1 p: 1 vr, slå om, 9 vr, 3 ret – vend
2 p: 12 ret, 1 drejet ret, 1 ret
3 p: 11 vr, 3 ret
4 p: 14 ret
5 p: 11 vr, 3 ret
6 p: 14 ret
Nu stikkes 4 pinde retstrikning og herefter lukkes af og trøjen sys sammen.
En bamse er det også blevet til, min veninde påstår den ligner Mr. Beans bamse - det er dog ikke tilsigtet. Sød er han nu alligevel.

Jeg har haft så travlt med at hækle dyr (og diverse andre gøremål som hospitalsbesøg) at jeg slet ikke har haft tid til at lægge billeder op af mine nye hæklede venner.
Jeg har bla hæklet nogle elefanter. Faktisk var dette det første mønster, jeg lavede.